Handel og rejsebetingelser
Handel og rejsebetingelser
Vores betingelser for handel og rejse:
Bestilling
Rejsen kan bestilles på www.breumturist.dk eller på telefon. Bestillingen er bindende for kunden, straks den er afgivet, hvad enten den er bestilt via hjemmeside eller mundtligt.
Betaling
I forbindelse med bestilling betales rejsen med betalingskort eller mobilepay via vores hjemmeside www.breumturist.dk.
Ved telefonisk bestilling betales rejsen med MobilePay.
Ved bestilling af flerdagsrejser til et beløb over 7.500 kan man vælge at betale 25% i depositum af rejsens fulde beløb, som trækkes fra dit betalingskort. Vi fremsender herefter et betalingslink på mail, som skal bruges til betaling, senest 45 dage før afrejse.
Det vil også være muligt at betale rejsens fulde beløb.
Afbestilling
Indtil 45 dage før afrejsedagen: Det indbetalte beløb tilbagebetales med fradrag af et ekspeditionsgebyr svarende til depositum, pr. person kr. 1000,-
Ved afbestilling fra 21 til 45 dage før afrejsedagen, beregner Breum Turist / Lonni Rejser sig et gebyr på 60% af rejsens pris.
Ved afbestilling fra 7 til 20 dage før afrejse beregnes et gebyr på 80% af rejsens pris.
Ved afbestilling mindre end 7 dage før afrejse, beregnes et gebyr på 100% af rejsens pris. V
Ved for sent fremmøde eller ved kundens udeblivelse, er rejsens fulde pris tabt.
Afbestiller en deltager i en grupperejse, forhøjes prisen automatisk for de øvrige.
Evt. afbestilling henregnes under de almindelige afbestillingsregler.
Aflysning
Breum Turist / Lonni Rejser har ret til at aflyse rejsen af følgende årsager:
Katastrofe, krigshandlinger, uroligheder, strejke o. lign. i hvilke tilfælde Breum Turist / Lonni Rejser er forpligtet til snarest at underrette de tilmeldte rejsedeltagere.
Såfremt antallet af tilmeldinger 4 uger før afrejse er under minimumsantallet, som er angivet i rejsebeskrivelsen. I dette tilfælde er Breum Turist / Lonni Rejser forpligtet til snarest og senest 3 uger før afrejsedagen, at underrette rejsedeltagerne. For rejser af en varighed på 7 dage eller under, dog 7 dage før afrejse, er Breum Turist / Lonni Rejser forpligtet til at tilbagebetale det indbetalte beløb uden fradrag.
Derudover tilkommer der ikke kunden nogen erstatning, hvis der skulle opstå begivenheder som Breum Turist / Lonni Rejser ingen indflydelse har på f.eks. hvis en bus får motorproblemer eller lign. påtager Breum Turist / Lonni Rejser sig ingen ansvar, der medfører forlænget ophold.
Ekstra udgifter vedrørende dette påhviler den rejsende.
Indkvartering
Normalt kan værelserne benyttes fra ca. kl. 14, og ved afrejsen må man påregnes at forlade værelserne senest kl. 10.
Breum Turist / Lonni Rejser forbeholder sig ret til hotelændringer såfremt tvingende eller nødvendige forhold efter Breum Turist / Lonni Rejsers skøn, vil gøre dette nødvendigt for rejsens afvikling.
Ekstrasengsrabat
Bor man flere end 2 på et værelse er der ofte rabat for 3. og 4. person over 12 år.
Der kan ikke opnås både børnerabat og ekstrasengsrabat.
Bagageansvar
Generelt har Breum Turist / Lonni Rejser ikke ansvaret for bagage på destinationen. Det gælder både bagage, der opbevares på værelset og i receptionen.
Bus
Den rejsende har selv ansvaret for, at kufferter og anden bagage kommer med og af bussen og bør kontrollere, at dette finder sted. Evt. beskadiget eller mistet bagage erstattes ikke. Erstatningskrav må rettes til deltagerens eget forsikringsselskab.
Det tilrådes at tegne tillægsforsikring for bagage.
Reklamationer
Kunden er pligtig til ved eventuelle mangler straks at fremsætte disse til rejselederen.
Hvis Breum Turist / Lonni Rejser / hotellet ikke er blevet informeret om manglen og dermed ikke haft mulighed for at afhjælpe denne på rejsemålet, bortfalder grundlaget for senere reklamation.
Skriftlige klager fremsendes til Breum Turist / Lonni Rejser senest 7 dage efter hjemkomsten med angivelse af destinationen. Svar kan påregnes inden for 4 uger efter modtagelse.
Glemte sager
Der rettes henvendelse til Breum Turist / Lonni Rejser på tlf.: (+45) 22 90 00 58. Ved henvendelse skal de glemte effekter beskrives nøjagtigt, hvorefter der foretages en efterlysning. Henvendelsen må ske snarest efter hjemkomst og senest 4 uger efter.
Når glemte sager har været opbevaret i 4 uger, afleveres de til politiets hittegodskontor i Skive. Breum Turist / Lonni Rejser er ikke ansvarlig for tab eller skade på deltagernes ejendele.
Forsendelse af glemte sager vil ske per efterkrav.
Fortæring
Fortæring på busturen frem og tilbage er ikke incl. i rejsens pris, men kan i begrænset omfang købes i bussen.
Egen øl og spiritus må ikke nydes i bussen. Berusede personer kan afvises af chaufføren såfremt disse skønnes at være til gene for medpassagererne.
Pauser
Holdes hver 2,5 – 4,5 time enten korte eller ved spisetiderne af ca. 1 times varighed.
Bemærk af sikkerhedsmæssige grunde forlader ALLE bussen, som derefter vil blive aflåst, så også personalet kan holde pause.
Pas/visum
Husk gyldigt pas. Undlad venligst at anbringe pas og penge i kufferten. Er De ikke dansk statsborger, bør De af praktiske grunde søge oplysning om de krav, der stilles for Deres lands borgere for indrejse i det pågældende rejseland, inden De bestiller rejsen, samt forhøre Dem om hvor lang tid, der vil gå med at få disse formaliteter bragt i orden.
Rejsedeltageren skal endvidere ved bestilling oplyse til Breum Turist / Lonni Rejser, hvis denne ikke har dansk pas.
Forsikring
Rejsedeltageren er selv ansvarlig for at have tegnet de forsikringer, som måtte anses for nødvendige, f.eks. ulykkes – og rejsegodsforsikring.
Husk det gule sygesikringskort, som dækker i tilfælde af sygdom. Blå – Det tilrådes at tegne tillægsforsikring, som bl.a. dækker forsinket fremmøde, hjemrejseforsinkelse, overfald, sygeledsagelse, død og invaliditet. Forsikring kan tegnes gennem europæiske rejseforsikring eller deres egen indbo forsikring.
Ved sygdom opstået under rejsen påhviler det rejsedeltageren selv at afholde alle omkostninger, f.eks. til lægebehandling, sygehusophold, særlig hjemrejsetransport etc.
Rejsedeltagere er pligtige til før indtegningen af rejsen at konsultere en læge, dersom de er vidende om, at deres helbredstilstand ikke er god.
Deltagelse i rejsen sker da på eget ansvar.
Rejsedeltagerens ansvar
Rejsedeltagere, der ikke møder rettidigt på det aftalte afgangssted, eller ikke har gyldigt pas, vil ikke få nogen godtgørelse.
Det påhviler den rejsende selv at holde sig orienteret hos rejselederen eller gennem opslag på hotellet om hjemrejsetidspunktet.
Rejsedeltageren er forpligtet til at respektere ordensbestemmelser, som gælder for transportmidler, hoteller etc. samt at optræde, således at medrejsende ikke generes.
Den rejsende er erstatningsansvarlig i overensstemmelse med almindelige erstatningsregler for skader, der forvoldes på ejendele, som tilhører medrejsende, rejsebureauet eller hotellet.
Rejsegarantifonden nr. RGF3286
Kontakt Os
Har du spørgsmål eller vil du gerne have et tilbud?
Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden.
Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Vi tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om dine ønsker.